Biavl / Varroa

30 ÅR MED VARROA

Varroa blev første gang fundet på Als i 1984. De første par år skete der ikke meget. Miden spredtes langsomt og blev ikke rigtig opdaget af de danske biavlere. Midens udbredelse tog først rigtig fat i slutningen af 1980’erne. Herefter gik det stærkt. Varroa er i dag helt almindelig udbredt i danske bifamilier. Undtaget var Læsø frem til 2005 og Anholt er indtil 2005 fri. Vi har gennem årene opsamlet en stor viden og erfaring omkring den biologiske bekæmpelse af varroa. Vi kan i dag slå fast, at man som biavler kan klare sig med de biologiske metoder. Dette gælder både for hobby-, deltids- og erhvervsbiavlerne.

Indenfor landbruget arbejder man på at reducere brugen af sprøjtemidler. Og man oplever mere og mere udbredt resistens hos skadedyrene overfor de anvendte sprøjtemidler. Den danske strategi for bekæmpelse af varroa stemmer godt overens med samfundets ønske om at reducere brugen af pesticider i fødevareproduktionen, samt angsten for en hurtig udvikling af resistens overfor evt. pesticider hos varroaen.

DEN DANSKE STRATEGI

Hovedparten af de danske biavlere har bestemt, at der skal produceres honning og voks uden rester af pesticider. Dette er et af de vigtige mål bag den valgte strategi for bekæmpelsen af varroamider. Det er en tradition som har præget dansk biavl gennem generationer. Danske biavlere har aldrig brugt medicin og pesticider til bekæmpelse af bisygdomme, selv om det i udstrakt grad bruges i andre lande. Især indenfor bekæmpelsen af ondartet bipest har Danmark været et foregangsland, idet vi laver dobbelt omsætning på nye vokstavler i stedet for at bruge den nemme løsning i form af antibiotika. I dag findes der antibiotikarester i honningen fra mange lande (f.eks. EU-stop for import af honning fra Kina (2002)). Desuden er der i dag udbredt resistens overfor forskellige typer af antibiotika indenfor biavlen (f.eks. i USA). EU har i dag en nul-tolerance overfor antibiotika i honning.

Hyppige tavleskift har gjort at dansk biavl er yderst hygiejnisk, og sygdomskim har svært ved at spredes. Alt dette er et merarbejde, men har gavnet dansk biavl på og er i dag helt almindelig praksis for enhver dansk biavler. Man tænker ikke over at der laves et merarbejde. Således er det også med varroa-bekæmpelsen. Den har fundet almindelig indpas i den danske biavlspraksis. De biologisk metoder virker og vi kan fortsat være stolte af vores produkter.

RESISTENS

Varroa er en meget primitiv organisme, som let udvikler resistens overfor forskellige pesticider. Således er det almindelig kendt, at fluvalinat og coumaphos (to almindelige varroa-bekæmpelsesmidler) i flere lande ikke er fuldt effektive længere. Dette er medvirkende til, at biavlere føler sig fristet til at afprøve nye og ukendte midler.
 

 
Bliv medlem af
Viborgegnens Biavlerforening.
Viborgegnens Biavlerforening